Historie

Initiativgruppen til at oprette Nygård blev dannet på Hellebæk Friskole tilbage i 90´erne. Efterskoleafdelingen oplevede at få flere og flere elever, der havde brug for mere støtte og hjælp i hverdagen, end det en efterskole kunne levere.

De gik i gang med at lave et udkast til en beskrivelse af det, der senere skulle vise sig at blive til Opholdsstedet Nygård.

I 1999 var de så langt, at de indgik en aftale med en leder og sammen fandt de egnede lokaler på Esrumvej 269, ca. 4 km fra skolen. Den endelige ansøgning blev sendt til det daværende Frederiksborg Amt, der dengang stod for godkendelse af opholdssteder i Nordsjælland. I foråret 2000 sluttede også den første ansatte sig til gruppen og hun og lederen (Finn Koust) begyndte at lægge nøjere planer for hverdagen, pædagogikken og indholdet på Nygård.

Jeg havde samme forår lagt mit CV ud på nettet, da jeg ledte efter nyt job. I juni 2000 blev jeg kontaktet af Finn og hurtigt derefter blev jeg en del af gruppen. Juli måned bestod af en uendelig række møder med Amtet og hinanden, for at få de sidste ting til at falde på plads. Der var meget at tage stilling til: Hvordan skulle vi indrette huset? Hvilke møbler skulle vi have? Hvordan skulle vagtskemaet se ud? Hvordan fik vi skaffet en bil? Osv. osv.

D. 1. august om morgenen stod vi så på gårdspladsen med vores første 3 unge og vores flyttekasser. Familien der boede i huset var ikke helt flyttet ud, så vi hjalp dem med at bære de sidste ting ud. Herefter prøvede vi at indrette os. Èn ung sov på en madras under trappen. Èn anden ung på en madras et andet sted og vi satte et spisebord op, der de næste uger kom til at fungere som både spiseplads, mødelokale, kontor og alt muligt andet.

Den første nat gik på bedste lejrskole-vis og allerede morgenen efter ankom en flok håndværkere. De skulle forvandle begge førstesale (der var et stort rum) til 10 værelser.

Kort beskrevet stod de næste par måneder på: Samling af kommoder og skabe. Byggerod og støv. Maling, maling og atter maling. Pålægning af gulvtæpper og opsætning af lamper og gardiner. Masser af visitationsmøder med nye unge og sagsbehandlere. Planlægning af vagtskemaer, hvor 4 mennesker skulle dække døgnets 24 timer. Kort sagt: Hårdt arbejde. Men det var sjovt og det gav et fantastisk sammenhold.

Gennem det næste år kom flere og flere unge og ansatte til og vi fik "de sidste ting" på plads. Herefter fulgte en periode med en masse personaleudskiftning. Måske var det lidt hårdere, end de fleste havde regnet med da de startede. Der var jo stadig mange ting, der skulle falde på plads og mange ting som vi skulle prøve for første gang. 

I sommeren 2001 fik Finn et hjerteanfald, men overlevede heldigvis. Dette satte ham dog noget ud af kraft, men han fortsatte med at være leder indtil november 2002, hvor han for alvor måtte kaste håndklædet i ringen. Jeg overtog ledelsen i sommeren 2003. 

Mange ansatte er kommet og gået og vi har været glade for at have dem alle i huset. Desværre er der også mange, der ikke er her mere. At arbejde på et opholdssted er ikke bare et job, men en livsstil og det er ikke alle, der holder til det i længden. Det kræver stor forståelse fra omgivelserne og det slider i perioder ekstremt på én.

Men så længe vi står sammen om opgaverne, så skal det nok lykkes!

Mai-Britt